Toghavegården

Området

Toghavegården er placeret i Sporbyen, som er en nyere bydel i Randers C. Tilbage i tiden holdte togvogns producenten Scandia til i Sporbyen. For at bevare noget af byens oprindelige sjæl, har man derfor valgt at opføre lejlighederne i området i et industrielt og urbant udtryk. Hertil har man også valgt, at de allerede eksisterende bygninger i området, som fortsat er bevaringsværdige, så vidt muligt bliver bevaret og brugt til nye initiativer i byen. Man har derfor også besluttet at bevare flere af byens gamle jernbanespor, som kan findes rundt blandt byens mange grønne åndehuller. For at toppe byens eksistensgrundlag, bliver der etableret en restaurant ved navn “Scandia Expressen”, som holder til i nogle af Scandias gamle togvogne. Her kan man få en autentisk mad- og togoplevelse med tjenere iført en hvid uniform med stjerner på skulderen, mens videoer i vinduerne kommer til at give fornemmelsen af, at man er med et tog som kører.

Foruden Sporbyens meget gunstige placering tæt på grønne områder, ligger den også klods op ad supermarkeder, og med kun 500 meter til fjorden og 2 kilometer til Randers centrum.

Boligerne

Byggeriet i Toghavegården er bestående af boligkarréer i forskellige højder med 3, 4 og 5 etager, hvor der er elevator i ejendommene. I byggeriet opføres 127 lejligheder i et varierende antal kvadratmeter på 75-125. Alle lejlighederne har altan eller terrasse, og beboerne i boligblokkene A, B og D har yderligere mulighed for at benytte sig af en fælles tagterrasse. Boligkarréerne indrammer et hyggeligt grønt gårdområde, som beboerne kan benytte sig af til udeaktiviteter i en mere privat sfære. 

Lejlighederne er moderne og lyst indrettet med hvide HTH-elementer og store vinduer. Desuden har lejlighederne også den luksus at have alt i hårde hvidevarer, så man ikke på noget tidspunkt behøver at vove sig ned i en mørk vaskekælder. Gulvene er bestående af laminat, som ligner egetræ, og har installeret gulvvarme. Et ventilationsanlæg i lejlighederne sikrer også, at der opretholdes et godt indeklima året rundt. 

Badeværelserne er ligeledes opført med hvide elementer, men har grå klinker for at bryde lejlighedernes ellers lyse udtryk. 

Alle lejlighederne har tilknyttet et depotrum – det er dog forskelligt, alt efter hvilken bolig man har, om depotrummet er i lejligheden eller i kælderen. Fælles for alle lejlighedernes beboere er dog, at de kan holde deres cykler nede i lejlighedernes cykelkælder. Har man en bil, er der også en fælles parkeringsplads tilknyttet området.

Har man hund, kat eller andre kæledyr, kan man roligt tage disse med. I lejlighederne er det nemlig efter aftale tilladt at medbringe op til 2 husdyr.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *