Munkemose Park

Området

Munkemose Park ligger tæt på gågaden, men er omringet af grønne områder – heriblandt skovarealer, legepladser, træningsarealer og boldbaner. Boligerne i Munkemose park ligger også kun et stenkast fra Odense Å, som der er udsigt til fra nogle af boligerne. Om sommeren kan man bl.a. sejle på Odense Å med Odense Aafarts turbåde.

Det er nemt at komme fra Munkemose Park og rundt i Odense. Der går flere forskellige buslinjer lige uden for døren og der er kun en gåtur på 15 minutter til banegården. 

Der ligger også flere skole og daginstitutioner i gåafstand.  

Boligerne

Munkemose Park består af 116 lejeboliger med 3 til 5 værelser og på mellem 65 og 204 kvadratmeter. Bygningerne stammer fra 1899, og husede tidligere Odense Tekniske Skole. Bygningerne er nu renoveret til moderne lejligheder med respekt for stedets historie, som stadig kan ses i mange af bygningernes smukke detaljer. 

Lejlighederne er indrettet med sans for kvalitet. Derfor er køkkenalrum indrettet med et moderne Svane Køkken, alle hvidevarer er fra Miele –  med undtagelse af opvaskemaskinen som er Siemens. Gulvet i både køkken og på værelser er i det flotteste sildebensmønstrede egetræ, mens fliserne på badeværelset er i et eksklusivt materiale fra Italien. Fælles for alle rum er dog, at der er gulvvarme, som er med til at bidrage til et komfortabelt og godt indeklima. Dertil har alle lejligheder enten egen altan eller terrasse. 

Næsten alle opgangene i byggeriet har elevatorer. Der er overdækket cykelparkering i gården, og har man bil, er der også mulighed for at leje en parkeringsplads i p-kælderen. Har man brug for ekstra opbevaringsplads, kan man leje et ekstra depotrum i kælderen. 

Desuden er der også gæsteboliger, som man kan benytte sig af, hvis man har overnattende gæster på besøg. 

Fællesspisning med naboerne

I de gamle bygninger, var der bl.a. en kantine. Denne er nu blevet renoveret til et storkøkken  med henblik på at kunne danne rammerne for fællesarrangementer blandt Munkemose Parks beboere. Her vil Foreningen Madhuset skabe et fællesskab, der styrker båndet blandt beboerne, ved bl.a. at holde en ugentlig fællesspisning, samt fra tid til anden holde arrangementer – f.eks. vinsmagning. 

I forlængelse med storkøkkenet er der adgang til et orangeri, hvor man kan opholde sig blandt planter i hyggelige omgivelser, mens man nyder udsigten til gårdmiljøet.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *