Havnehusene

Området

Nybyggeriet Havnehusene, finder du i Østre Havn, som er en nyere bydel i Aalborg. På Østre Havn får du en placering, som ikke kun er tæt på vand, men også på mange af Aalborgs kulturelle attraktioner, såsom Musikkens Hus og Nordkraft. Byggeriet er også placeret tæt på Aalborg centrum. Hvis man gerne vil ud at spise, er det dog slet ikke nødvendigt at tage helt derind. Stjernepladsen ligger nemlig lige ved siden af, og her finder du både caféer og restauranter, for ikke også at nævne de gode indkøbsmuligheder.

Ved siden af byggeriet finder du også havnebadet Østre Havnebassin, som ligger godt i læ fra den blæst som kommer fra Limfjorden. Her kan du starte dagen med en morgendukkert, slikke sol på varme sommerdage, eller, hvis du er til lidt mere gang i den, tage en tur på wakeboard eller i kajak.

Boligerne

Havnehusene består af 3 etaper med lejeboliger, som er ideelle både til studerende, par og til familien som ønsker at bo tæt på vand og by.  

Etape 1

Etape 1 består af 2 bygninger. Den ene bygning har 7 etager, mens den anden bygning har 9 etager. Bygningerne huser primært 3-værelses lejligheder, men også en mindre andel lejligheder med kun 2 værelser. Lejlighederne er på mellem 55 og 92 kvadratmeter. De største af lejlighederne har  egen altan med udsigt over Fjorden. I de mindre lejligheder har man i stedet mulighed for at indrette sig på altangangene foran lejlighederne. Lejlighederne er alle indrettet i den fineste skandinaviske stil med hvide vægge, lofter og parkettræsgulve.

Etape 2

Etape 2 består af kun en enkelt bygning, der er designet således, at den veksler i antallet etager – mellem 4 og 13. Etape 2 består af lejligheder på mellem 1 og 4 værelser i et antal kvadratmeter der ligger mellem 48 til 98.  Ligesom etape 1, er lejlighederne i etape 2 også indrettet lyst. Størstedelen af lejlighederne har store vinduespartier og franske altaner – nogle af dem med udsigt til Musikkens Hus, Stjernepladsen, Østre Havnebassin mm. I de øverste af boligerne får den smukkeste panoramaudsigt ud over Fjorden. Alle beboerne har også adgang til to fælles tagterrasser, som er placeret på 4. og 7. etage. Her er der sol både morgen og aften, og læ fra fjordens blæst.

Etape 3

Etape 3 er noget lavere end bygningerne i første og anden etape og har kun 6 etager. Her er lejlighederne på mellem 1 og 3 værelser og strækker sig kvadratmetermæssigt over 46 til 102 kvadratmeter. Også disse lejligheder er lyst indrettet og med alt i hårde hvidevarer. Mange af lejlighederne her, har også franske altaner med glas afskærmning, så der stadig kan komme godt med lys ind ad vinduerne. I etape 3 er der også mulighed for at benytte sig af en fælles tagterrasse på 5. etage, som vender mod sydvest. Der er derfor sol hele dagen. Tagterrassen er indrettet med små zoner, så man stadig kan være privat, selvom området er tilgængeligt for alle beboerne.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *