Tobakskollegiet

Området 

Ungdomsboligerne i Tobakskollegiet er beliggende i den nye bydel, Tobaksbyen, i Søborg. I Tobaksbyen er man tæt på det hele: grønne områder, fitnesscenter, biograf, indkøbsmuligheder og byliv med caféer og gode shoppingmuligheder. Byen er fyldt med liv – og mere er på vej – boliger, kontorer og hoteller skyder nemlig op i området, og med årene kan det derfor kun forventes, at bydelen bliver endnu mere livlig. Tobaksbyen er også beliggende i en cykelafstand på 5-10 kilometer til uddannelsesinstitutionerne DTU, CBS og KU, hvilket gør det til et perfekt sted at bosætte sig for studerende.

På Tobakskollegiet er der 175 boliger, som fordeles efter først til mølle-princippet. Herefter kan man skrive sig op til venteliste på dem. For at kunne søge boligerne, er det et krav at man er studerende eller uddannelsessøgende. 

Boligerne

I Tobakskollegiet finder du 18 forskellige typer af lejligheder, som er opført i ægte New Yorker stil med højt til loftet. Lejlighederne er mellem 27 til 51 kvadratmeter, fordelt på henholdsvis 1 og 2 værelser – her udgør det ekstra rum i de 2-værelses lejligheder en hems. Da hemsen er i åben forbindelse med resten af lejligheden, er de 2-værelses lejligheder ikke delevenlige. Boligerne egner sig derfor mest til unge som ønsker at bo alene, eller sammen med sin kæreste.

Alle lejlighederne er lyst indrettet og består af et værelse, eget køkken med hvide køkkenelementer og et badeværelse med gulvvarme. Der er knyttet et depotrum til hver af lejlighederne, hvor man kan opbevare de ting, som man ikke bruger så ofte. Foruden depotrum er der også lavet cykelparkering, som man kan benytte sig af. Cykelparkeringen er i kælderen, så ens cykel året rundt kan stå aflåst og tørt. 

Kollegie ejendommen er udstyret med en elevator, så benene stadig kan holde sig friske, selv hvis man ender med at få en lejlighed øverst i ejendommen på 3. sal.

Desuden har Kollegiet også en stor fælles gårdhave, som er ekstra lækker at opholde sig i, når vejret er godt i forårs- og sommermånederne. 

I stueetagen er der mulighed for at vaske sit tøj for egen regning.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *