Risskov Engpark

Området

Risskov Engpark er et nyt område i udkanten af Risskov – kun 6 kilometer fra Aarhus centrum. Området udgøres af Borresøvej og Brassøvej, som tidligere har huset lager og kontorejendomme, men nu er i hastig udvikling med adskillige nybyggerier. Her er du i gåafstand til offentlig transport i form af både bus og letbane. Der er ligeledes kun 2,5 kilometer til motorvejen, så det er nemt at komme til og fra bl.a. studie og arbejde. Der er gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skoler, fitness og cafeer i nærområdet og masser af skøn natur – både Egå Engsø, strand og skov ligger tæt på. De mange muligheder i området, gør området attraktivt for mange forskellige mennesker – lige fra studerende til børnefamilier og pensionister. Det er altså et område med stor diversitet. 

Boligerne

Risskov Engpark består af fem storparceller med både ejer- og lejelejligheder, som varierer i størrelse og antallet af værelser. Der er fire åbne karreer, som tilsammen danner én stor karré med et fælles gårdrum. Hver karré har sit eget gårdrum, som flyder sammen med det fælles gårdrum. I gårdrummene er der blandt andet etableret grillplads, legeplads og grønne områder. Risskov Engpark ligger tilbagetrukket fra de store veje, hvilket gør området meget børnevenligt. Risskov Engpark er dog ikke kun for børnefamilier. Der er boliger og et nærmiljø med noget for enhver smag – børnefamilier, såvel singler, par, studerende og ældre.

De fleste af lejlighederne har enten en stor terrasse eller altan. Fra nogle af lejlighederne er der en skøn udsigt over byens tage. Ved udarbejdelsen af byggeriet har der været fokus på funktionalitet og design for at skabe lyse og imødekommende boliger i nordisk stil. Køkken og bad består af elementer fra Svane. 

Størstedelen af boligerne er tegnet af Arkitema Architects, og de er alle opført med tegl som gennemgående materiale. Der er varierende detaljer og mønstre i teglen på parcellerne, hvilket skaber et flot og spændende udtryk.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *