Området
Teglhusene er placeret helt unikt omkranset af vand direkte ud til havneløbet i den sydligste del af Teglholmen i Københavns Sydhavn. Området er inspireret af Amsterdam og af et netværk af kanaler, karréøer, broer og promenader. Fra Teglhusene er der let adgang til offentlig transport – med busser både til lands og til vands. Ja du kan faktisk sejle hen at handle. En cykeltur på 15 minutter, og så er du på Vesterbro og mylderet i København K, og en cykeltur på 10 minutter i den anden retning, så er du ved det grønne fredede område Fælleden.
Boligerne
Tag en dukkert, inden arbejde
Teglhusene er en bolig-karré med 104 ejerlejligheder, der ligger i et urbant kanalby-miljø direkte ud til vandet i havneløbet. I Teglhusene findes der alt fra 2-værelses lejligheder på 72 kvadratmeter til 2-plans townhouses på op til 135 kvadratmeter og 2-plans penthouselejligheder på op til 180 kvadratmeter. Teglhusene er ideelle for dem, der ønsker at bo i byen og være omgivet af vand og tæt på smuk natur. Fra alle boliger er der enten udsigt til eller kig til vandet.
I Teglholmens townhouses er fælles opholdsrum placeret i boligens nederste plan, mens de store, lyse værelser er placeret på øverste plan. Boligerne indeholder alle 2 badeværelser. Teglholmens townhouses har enten adgang til egen have eller tagterrasse, der ligger ud til kanalen. Nogle af Teglholmens townhouses er opført i New Yorker stil med en grå ståltrappe og beton på gulv, og udvalgte vægge i køkken alrum/stue. Andre er opført i en klassisk nordisk stil.
I Teglholmens eksklusive penthouselejligheder er der både fælles opholdsrum og ét eller flere værelser på både nederste og øverste plan samt et badeværelse på hver af etagerne. Der er en fantastisk udsigt fra både boligen og den private tagterrasse.
I både lejligheder, townhouses og penthouselejligheder er køkken, bad og garderobe fra den populære HTH VH7 serie med grebsfri låger og skuffer. Hvidevarerne er fra Siemens.
Til hver bolig hører et depotrum. Nogle er placeret i kælderen, og andre ligger som en del af selve lejligheden.
Teglhusene er tegnet af Aarstiderne Arkitekterne og NREP var bygherre på opførelsen.