Området
Rentemesterhaven er placeret på hjørnet ved Rentemestervej og Glasvej, som er beliggende i et dynamisk miljø ved Nordvest Nørrebro. Den centrale placering gør det nemt at planlægge sig ud af hverdagens daglige gøremål. På stueetagen i ejendommen ligger der et supermarked, og ved Nørrebro Bycenter, i nærheden, findes en lang række forskellige muligheder for shopping. Man bor også tæt på fitnesscentre, legepladser, børnehaver og skoler. Går man på en videregående uddannelse, er både Nørreport st. og Bispebjerg st. tæt på, og man kan derfor nemt komme til og fra uddannelsesinstitutioner med offentlig transport.
Foruden praktikaliteter, er området også fyldt med aktiviteter. Når man ikke sidder på café og spiser eller drikker kaffe, finder man i nær afstand også filmklubber, kulturhuse, stand up og koncerter. Er man glad for natur, kan man også glædes ved, at området ligger tæt på både Bispebjerg Kirkegård – som særligt er kendt for sine smukke kirsebærtræer – og Utterslev Mose, som har gode løbe- og cykelruter.
Boligerne
Rentemesterhaven er bestående af 39 ejerlejligheder på mellem 78 og 126 kvadratmeter. Byggeriet har 4 etager. I stueetagen ligger lokaler til erhverv – såsom kontorer og butikker, og 1. til 4. etage er beboelse. Fra gadeplan er der en stor trappe, hvorfra man har adgang til ejendommen og en fælles tagterrasse fyldt med grønne planter, som skaber ramme om et lille paradisisk område. Der er også elevator tilknyttet ejendommen.
Boligerne fremstår lyse, idet der er gulvlange vinduer og lyse trægulve. På den ene side af lejlighederne er der udsigt til gaden og det pulserende byliv. På den anden side er der udsigt til den fælles tagterrasse, som emmer af ro og idyl. I lejlighederne får man udsigt til to “verdener”.
Mange af lejlighederne er blevet lavet sådan, at de kan tilpasses beboernes behov. Der er eksempelvis mulighed for at opdele et rum i to, hvis man har behov for et ekstra værelse. Går man med en drøm om en lille familieforøgelse m.v., er det derfor også et sted, man ville kunne blive på længere sigt. Alle lejlighederne har også, foruden den fælles tagterrasse, tilknyttet en privat tagterrasse eller altan. Det er derfor ikke en forudsætning, at man har lyst til at socialisere sig, hver gang man sætter sig udenfor.
Køber man en lejlighed, får man sin egen parkeringsplads, så man slipper for at bruge unødvendigt tid på at lede efter et gratis sted at holde.