Området
Sukkerrækkerne er et yderst attraktivt boligområde beliggende i Odense. Her har man byen i sin baghave, men man kan trygt lade børnene gå rundt i nærområdet mellem bygningerne, da der her ikke er nogle store veje, som de skal passere. Området er derfor yderst attraktivt for børnefamilier, og man har både skole og daginstitutioner inden for kort afstand fra hjemmet. Derudover er der også flere sportsmuligheder og fritidstilbud i nærområdet, som både børn og voksne kan benytte sig af.
Med sin fine beliggenhed i Odense, som er Danmarks tredje største by, har man en masse muligheder for at nyde bylivet som beboer i Sukkerrækkerne. Udover et bredt udvalg af cafeer, spisesteder og shoppingmuligheder, så har Odense og et rigt kulturliv, som man har rig mulighed for at benytte sig af. Udover Odense Teater og Den Fynske Opera er byen også kendt for sine mange festivaler og events i løbet af året.
Desuden er Odense by fyldt med massere af hyggelige grønne oplevelser både i og omkring byen. Man kan bl.a slentre langs Odense Å, cykle til H. C. Andersen Skoven eller fiske ved Havnepromenaden ved Odense Havn – og dette er blot et få af de mange naturperler man finder i Odense og omegn.
Boligerne
Som beboer i en af Sukkerrækkernes 32 nye rækkehuse, kommer man til at bo i naturskønne omgivelser midt i byen. Rækkehusene er opført i to eller tre etager, og varierende i størrelse mellem 110 og 147 kvm. Husene har en moderne indretning med funktionalitet i fokus, for at skabe de bedste rammer for hverdagslivet. Der er tre forskellige typer af rækkehuse, men uanset typen byder huset på fire værelser, der har skabe med god opbevaringsplads, egen hyggelige have og terrasse. Rækkehusene er i særdeleshed velegnet for familier.
Boligerne er opført i gule mursten – hvilket er en af Sukkerkogeriets særlige kendetegn. Indvendigt er alle lejligheder opført i nordisk stil, gulvene er i asketræ, overfladerne er holdt i lyse nuancer, og der er store vinduespartier, som er med til at sikre gennemlyste rum og optimale lysforhold. Boligerne er udstyret med køkkener fra Invita Comet og kvalitets hårde hvidevarer. I rækkehusene er der gode opholdsmuligheder udendørs, man kan nemlig både opholde sig foran boligens indgang og omme i haven.
Rækkehusene findes i type A, B og C. Boligtype A har et værelse og en opholdsstue på første sal. På anden sal har denne type to værelser og toilet og bad. I både boligtype B og C finder man på første sal tre værelser samt toilet og bad. I boligtype C har man yderligere en anden sal, som har en stue, hvorfra der er udgang til privat altan på den ene side, og på den anden side har man en tagterrasse.