Scherfigs Have

Området

Mellem Østerbro og Hellerup – lige ved siden af Østerbros strandpromenade – finder du byggeriet Scherfigs Have. Scherfigs Have er placeret med udsigt udover Svanemøllebugten, og ligger dermed lige opad Svanemøllen Strand. 

Byggeriet ligger godt placeret i forhold til offentligt transport – både bus og tog. Der er også en overskuelig cykelafstand til indre København. I gåafstand findes både indkøb, daginstitutioner og skole – dejligt praktisk, når man skal have hverdagen til at glide. 

Selvom Scherfigs Have ikke er langt fra indre by, er det omgivet af smuk natur med frodige grønne parklandskaber og klitlignende områder. Området er præget af diversitet med både mange unge og børnefamilier. Rent arkitektonisk er nabolaget præget af en blanding af moderne nybyggerier samt ældre, charmerende ejendomme. 

Boligerne

Arkitektur

Byggeriet i Scherfigs Have huser 114 udlejningslejligheder. Der er både 2-, 3- og 4-værelses lejligheder og i varierende størrelser på mellem 86 og 178 kvadratmeter. Byggeriet er tegnet af Arkitema Architects og består af henholdsvis tre forskudte længehuse og to punkthuse. Der er blevet lagt vægt på, at byggeriet skal fremstå arkitektonisk flot. Bygningernes forskydninger, forskellige højder og størrelser på altaner er lavet for at skabe lidt spil. Alle udvendige materialer er valgt ud fra, at med tiden også vil få en flot patinering. Eksempelvis er facaderne lavet i skiftevise mørkegrå og lysegrå tegl, og taget er lavet i naturskifer.

Lejlighederne

Boligerne er lyse og i materialer af høj kvalitet. Boligens store vinduespartier giver et godt lysindfald og giver samtidig mulighed for nyde udsigten til områdets naturfrodige landskaber. Alle lejligheder har enten egen private terrasse eller altan. I alle lejlighederne er der desuden også gulve gulvvarme. I alle opgangene er der elevator og adgang til både cykel- og parkeringskælder. 

Til alle beboerne er der indrettet et hyggeligt beplantet gårdmiljø med borde, bænke og en legeplads til de alleryngste. 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *