Orienten

Området

Orienten er beliggende i det nye Århusgadekvarter i indre Nordhavn. Her er vand til næsten alle sider – både ud mod bassinerne, men også inde på land, langs cykelstier og metroen, hvor der løber små kanaler. Der er offentlig transport i gåafstand, en skøn legeplads – “Legehavet” med små grønne områder samt et bredt udvalg af butikker, og der kommer hele tiden nye til. Spændende spisesteder og specialbutikker såvel som kendte kædebutikker. En af de største attraktioner i Århusgadekvarteret er Konditaget Lüders – et aktivt, offentligt byrum med en række træningsfaciliteter opført i 24 meters højde på toppen af P-hus Lüders. Fra Konditaget er der udsigt over byens tage, havnen og Øresund.

Boligerne

Orienten består af to karréer delt op af et nyt stræde mellem. Ved bebyggelsen ligger en daginstitution med både børnehave og vuggestue. Komplekset rummer 107 boliger fordelt på 1. til 5. Sal – alt lige fra ungdomsboliger til familieboliger i flere størrelser. Orienten er bygget i varierende højder og volumener, som giver byggeriet en spændende dimension. Facaderne er beklædt med materialer af høj kvalitet og med varierende farve og udtryk. Boligerne er i New-Yorker stil i råbeton med synlige kanalføring og lyst trægulv, hvilket passer godt ind i miljøet omkring Nordhavnen og til dets industrielle fortid. 

Fælles faciliteterne for Orientens beboere indbefatter:

  • Børnehaven og vuggestuens legeområder, der frit afbenyttes uden for åbningstiden
  • Tre store sydvendte tagterrasser med udsigt over vandet og over bydelen
  • Fællesrum med tilhørende anretterkøkken, der kan bookes til fælles- og private arrangementer

Orienten er et lavenergibyggeri, hvor bæredygtighed og miljøvenlige løsninger er i højsædet. Det fantastisk lysindfald i boligerne mindsker kunstigt belysning, og der er generelt et godt indeklima og komfortkvalitet året rundt. På tagene er der solcelleanlæg, som mindsker energiforbruget.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *