Kanalhuset

Området

Kanalhuset er opført på det attraktive Frederiks Brygge på Sydhavnen i København. Nybyggeriet ligger langs Frederiksholmsløbets kajkant, hvorfor der er nem adgang til badefaciliteter i havnebassinet, adgang til kajakudlejning og andre vandaktiviteter. Bor du i Kanalhuset er du i cykelafstand til det pulserende liv i indre by, men er samtidig omgivet af de rolige omgivelser på Sydhavnen med grønne områder på Amager Fælled og vandet lige ude foran hoveddøren. I området finder du også en ny skole, institutioner, flere indkøbsmuligheder og grønne arealer. 

Boligerne

Kanalhuset har fire boligtyper A, B, C og F. Boligerne varierer i størrelsen 60-135 kvadratmeter fordelt på 2-4 værelses lejelejligheder. 

Boligtype A er på 60-68 kvadratmeter fordelt på 2 værelser samt et køkken alrum og badeværelse. Boligen er delt op i to niveauer med køkkenet øverst. De store vinduespartier fra gulv til loft giver et optimalt lysindfald og giver mulighed for at nyde udsigten til det smukke Frederiksholmsløbet. De fleste af lejlighederne har depot i lejligheden, men enkelte har depot med adgang fra trappen. Lejlighederne i stueetagen har direkte udgang til terrasse ud mod gården og forhave ud mod vandet. 

Boligtype B er på 93 kvadratmeter fordelt på 3 værelser samt et køkken alrum og badeværelse. Køkken alrummet har store vinduespartier i begge ender, og du får således et optimalt lysindfald og mulighed for at nyde udsigten til det smukke Frederiksholmsløbet og gården. Lejelejlighederne har depot med adgang fra det ene værelse, hvorfor dette kan bruges som et walk-in-closet. Alle boligerne har altan ud mod den frodige gård, hvor aftensolen kan nydes. 

Boligtype C er på 135 kvadratmeter fordelt på 4 værelser samt et stort køkken alrum og hele to badeværelser, hvilket gør denne type lejlighed perfekt til den store familie. Der er to stuer, hvoraf det ene kan laves til et ekstra værelse. Køkken alrummet har store vinduespartier der giver et optimalt lysindfald. Fra lejlighederne på 5. Sal er der en formidable udsigt fra 5. Sal. Lejelejlighederne har depot med adgang fra det ene værelse og kan således også bruges som et walk-in-closet. Alle lejlighederne i denne boligtype har både altan mod vest og øst, så både solen og udsigten til vandet og den frodige gård kan nydes hele dagen. 

Boligtype F er på mellem 74-90 kvadratmeter fordelt på 2-3 værelser samt et køkken alrum og badeværelse. Køkken alrummet har store vinduespartier, og du får således et optimalt lysindfald, og du kan nyde den smukke udsigt til Frederiksholmsløbet. Alle boligerne har altan, og de fleste af boligerne har en hjørnealtan, der giver mulighed for at nyde solen det meste af dagen. 

Fælleslokaler- og arealer

Kanalhuset har et fælleslokale på 176 kvadratmeter, som kan rumme op til 45 personer og bruges af alle beboer. Til fælleslokalet hører der køkken til med både ovn, køleskab og fryser samt opvaskemaskine. Fra fælleslokalet er der direkte adgang til gården, hvor du finder udekøkkenet og den store fælles grill. Selve gården er frodig med mange træer og buske, der byder på både frugt og bær. På bålpladsen er der mulighed for at tænde bål og nyde de lange sommeraftener. 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *