Kalvebod Huse

Området

Kalvebod Huse der er en del af Ørestad Syd, som har en helt unik beliggenhed på Vestamager. Her er man kun få minutters kørsel fra København og bor midt i naturskønne omgivelser. Ørestad er en af Københavns nyere og mere moderne bydele, hvor der udover forskellige boligbyggerier også er både børnehaver, skoler og gode indkøbsmuligheder. Alt hvad man har brug for, finder man tæt ved Kalvebod Huse, f.eks. er den nye skole “Kalvebod Fælled Skole” placeret kun et par hundrede meter væk fra bygningen, hvilket betyder børnene nemt og hurtigt kan komme i skole. Både shopping og kulturtilbud finder man i nærheden, da bl.a. Fields og Royal Arena kun ligger en kort gå- eller cykeltur væk. Metroen ligger i gåafstand fra Kalvebod Huse, og der er nem adgang til motorvejen.

På Kalvebod Fælled har man en baghave på omkring 2.000 hektar fredet jord, hvor man bl.a. finder Danmarks største birkeskov, et rigt vildt dyreliv og græssende landbrugsdyr. På trods af, at det er et fredet område, har man stadig mulighed for at benytte sig af det skønne område, da man må færdes både på gåben og cykel. Parken kan benyttes på mange måder, man kan f.eks. leje cykler i Naturcenter Amager eller ride på centerets heste. Alt efter årstiden, er der mulighed for at plukke hyld, skvalderkål, havtorn, brombær med mere. Der er shelters på Fælleden, hvor der er mulighed for at overnatte – det er næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan bruge området til. 

Boligerne

Kalvebod Huse, der er tegnet af Danielsen Architecture, består af to karéer opført i grå og rødbrune teglsten, som er med til at byggeriet udstråler robusthed og tyngde – inspireret af de ældre bygninger i København. Der er i opførelsen af byggeriet lagt vægt på at skabe funktionelle boliger med store oplyste rum. Byggeriet består både af rækkehuse og lejligheder, der er lavet fleksible og i forskellige typer, sådan i kan finde præcis den rette bolig for jer. 

Bygningerne består af både en kombination mellem lejligheder og rækkehus, hvor gavlene er mellem 3 og 6 etager. Der er 115 lejligheder, der er varierende i størrelse fra 66-127 kvm, som er fordelt på 2-5 værelser. Størstedelen af lejlighederne har adgange til privat altan eller terrasse. Altanerne er udstyret med altangulv af hårdt træ, hvilket er modstandsdygtigt mod vind og vejr. Derudover består byggeriet også af 50 3-etages rækkehuse på mellem 124-128 kvm. Rækkehusene har alle små private haver, disse er inspireret af Kartoffelrækkerne i København. Alle boliger er udstyret med 22 m.m. lamelparket, hvide vægge, døre og skabe. Der er i boligerne et køkken fra HTH, armaturer fra Grohe og hårde hvidevarer fra Siemens. På badeværelset er både bruseniche og gulve beklædt med fliser. Der er mulighed for parkering.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *