Himmelbyen

Området

HIMMELBYEN er opført i det sydlige og moderne Ørestad tæt på naturreservatet Kalvebod Fælled. Området indbyder til at være aktiv – kajakroning i søen og gå- eller løbetur i den smukke natur. I nærheden ligger også Royal Golf Club og Amager Strand, hvor man kan dyrke vandsport og nyde den flotte strand. HIMMELBYEN er desuden omgivet af café- og restaurantliv på den velkendte Amagerbrogade. Kulturstederne Royal Arena og DRs koncertsal ligger også lige i nærheden.

Området er også særligt attraktivt for børnefamilier, da der er mange daginstitutioner, skoler, legepladser og grønne arealer i området. Skal familien på udflugt er der heller ikke langt til Den Blå Planet. Med blot få minutters gåtur til metroen, kan man desuden nå til Christianshavn, Nørreport og Frederiksberg på henholdsvis 11, 14 og 18 minutter. Placeringen på Vestamager gør det også nemt at komme til lufthavnen. 

Boligerne

Over gadeniveauet finder du byggeriets 128 lejeboliger, som er fordelt på 6 etager, opdelt i hhv. 2-, 3- og 4-værelses lejligheder i størrelsen 64-156 m2. Blandt disse lejeboliger finder man 21 byhuse med privat tagterrasse, der giver en fornemmelse af at bo i et rækkehus. Alle boliger er indrettet, således der er god udsigt fra fællesrum og altan, hvilket også resulterer i, at dagslyset kan strømme ind. Lejeboligerne er opført i lyse materialer, der giver dem et skandinavisk og stilrent udtryk.  

Årstidernes Arkitekters har tegnet HIMMELBYEN. Deres hensigt var at udforme en karaktérfuld skyline med varierende højder og materialer og boliger, der svæver over gadebilledet. Byggeriet måler 18 meter på sit højeste. Nogle af bygningerne er beklædt i hvid beton, mens andre er træbeklædt. 

HIMMELBYEN har adskillige fællesarealer i form af grønne hyggelige gårdrum, der giver mulighed for at kunne opholde sig udendørs, når vejret er til det. Den nederste del af byggeriet huser både forskellige erhverv, dagligvarebutikken Rema 1000 og det populære legeland – Dinos legeland, hvor børnene har adskillige legemuligheder i form af rutsjebaner, klatretårne, skydebaner osv. Ved siden af byggeriet opføres desuden et p-hus, som nemt kan tilgås via en gangbro mellem HIMMELBYEN og p-huset.   

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *