Området
Formeriet er beliggende på Teglholmen og har tidligere huset B&W´s fabrik, hvilket er et af Københavns nye og attraktive områder lige ud til havnen, som ligger i forbindelse med indre by. Boligerne er omgivet af havnebassiner og kanalløb, som giver et varierende og spændende nærmiljø. Kvarteret er i rivende udvikling både i forhold til erhverv og private boliger og der allerede nu bidrager til et oplevelsesrigt byrum. I nærområdet finder du dagligvarebutikkerne Irma og Netto, daginstitutioner, skole, havnebad og en række specialforretninger. Derudover er der en bro på vej fra Teglholmen til Enghave Brygge, og der vil i 2023 også være metrostationer i området.
Boligerne
Selve ejendommen består af 70 boliger med 2 til 5 værelsers lejligheder fordelt på 72 til 129 kvm. Overordnet set er lejlighederne opført i lyse materialer med egetræsgulve, hvide vægge samt køkken og bad. Lejlighederne i Formeriet er forsynet med alle hårde hvidevarer. I de 5-værelses lejligheder er der endvidere vinkøler. I de øverstliggende lejligheder er der loft til kip med ovenlysvinduer, som giver lejlighederne en helt fantastisk lys og rumlig dimension.
Boligerne har alle vestvendte altaner eller terrasser og en fransk altan vendt mod øst. I Formeriet er der super gode fællesfaciliteter i form af elevator, fælleslokale, et gårdrum, cykelparkering og en parkeringskælder. Byggeriet ligger ved Den Grønne Kile, som der på sigt vil udvikle sig til et frodigt grønt område med smuk beplantning, der inviterer til hygge, leg og andre udendørs aktiviteter.