Den Grønne Fatning

Området 

Herlevs nye boligområde, Den Grønne Fatning, rummer kvalitetsboliger, som er ideelle for dig og din familie, som ønsker at bo tæt på storbyen, men samtidig ønsker et trygt nærmiljø og naturen udenfor døren. Her kan du føle dig tæt på landet på trods af, du kun befinder dig 14 kilometer fra Rådhuspladsen i København.

Herlev startede som en lille landsby og byen og området har dermed stadig lidt landsbystemning over sig. Der er således et godt og trygt nærmiljø. Til trods for Herlevs landsbystemning, er Herlev en moderne nabo til Hovedstaden. Her finder du nemlig et af Danmarks nyeste indkøbscentre, BIG, som er det storcenter i Danmark med de største butikker. 

Forlader du din bolig i Den Grønne Fatning, har du ikke langt til spændende naturoplevelser. Den Grønne Fatning ligger nemlig ikke langt fra nogle af Herlevs skønneste naturoplevelser, Smørmosen og Fedtmosen. Selvom områderne ligger tæt på den pulserende storby, findes der i disse områder et meget rigt dyreliv. Her kan man både spotte rådyr, rovfugle og gå nogle lange ture på områdernes stisystemer. Foruden Smørmosen og Fedtmosen, ligger Elverparken og Hospitalsparken lige i nærheden, som kan bruges til sport og fritid. 

Da Herlev kommune er en idrætskommune, har du inspirerende fritidsmuligheder tæt på dit hjem. Dette er uanset om din interesse gælder fodbold, ridning, dykning eller golf. Så i Herlev finder du helt sikkert den aktivitet, som passer dig allerbedst. 

Boligerne 

Bygningerne i Den Grønne Fatning er opført i varierende højder på mellem 4 og 10 etager. Fra tårnbygningen på 10 etager får du en særlig spændende udsigt.
På facaderne er der anvendt forskellige materialer, som danner et spændende farvespil og udtryk. Lejlighedernes store altaner bryder facadernes flade og skaber et smukt indtryk af et boligområde i harmoni med sig selv og omgivelserne.
Den Grønne Fatning rummer 164 lejeboliger samt ungdomsboliger og ejerboliger. 

Lejlighederne i Den Grønne Fatning varierer fra mindre ungdomsboliger til større fem-værelses lejligheder, som kan rumme hele familien. Lejlighederne er indrettet således at hjemmets hjerte er køkkenet, som ligger i forbindelse med lejlighedens opholdsrum. Lejlighedernes indretning danner således basis for fællesskab og socialt samvær, både før, under og efter madlavningen. 

Alle lejlighederne er lyse og rare at opholde sig, da de er indrettet i tidløs nordisk stil med store vinduespartier i opholdsrummene, smukke parketgulve og med et stort fokus på enkelthed. Lejlighederne er ligeledes indrettet med et kvalitetskøkken fra HTH.

I Den Grønne Fatning har alle lejligheder udgang til egen altan, tagterrasse eller til det indbydende gårdmiljø. Gårdmiljøet er hævet op på plinte i første sals højde og er forbundet af broer mellem de enkelte bygninger. Dette giver beboerne muligheden for at komme udenfor i lys og luft, selvom man er hjemme.     

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *