Området
Boligbyggeriet Central Park er beliggende i Indre Nordhavn i København – nærmere bestemt i det attraktive Århusgadekvarter.
Århusgadekvarteret, som er en central del af Nordhavn, er en af Københavns nyere og lækre havnekvarterer. Kvarteret består både af gamle og nye bygninger, og der er en fantastisk udsigt over vandet, næsten uanset hvor du befinder dig – med udsigt over bl.a. Øresund og havneløbet. De snævre og hyggelige gader byder på et fint udvalg af små cafeer og hyggelige specialbutikker, som tiltrækker mange mennesker – i særdeleshed på dejligt varme sommerdage, hvor gaderne er fyldt med liv og god stemning. I kvarteret finder man også dagligvarebutikker og spisesteder.
Levehavet er det meget sigende navn på kvarterets fine legeplads, som er opbygget i et maritimt tema med tanke på både kvarteret mindste beboere og omgivelserne. Pladsen består bl.a. af sandkasser, hængekøjer, trampoliner og en rutsjebane, som er tiltænkt aldersgruppen 1-10 år. Derudover er der et grønt område, som en del af legepladsen, hvor der er både træer, græs og buske. Pladsen er det perfekte sted at slappe af og have det sjovt for børnefamilier.
Nordhavnen har en lang historie som industrihavn bag sig, men i 2005 indgik Københavns Kommune en aftale med regeringen for udviklingen af bydelen – om at Nordhavn skal være fremtidens bæredygtige by. Det er efter denne vision bydelen er blevet udviklet lige siden, hvor vision er, at Nordhavn skal være en miljøvenlig by, en mangfoldig by, en by fuld af liv, en by ved vandet og en by med grøn infrastruktur.
Boligerne
Projektet Central Park er på i alt 10.200 kvm, og består af 94 fine lejeboliger og 700 kvm meter der skal benyttes til butikker med videre i stuegangen. Bygningerne omkranser en gård, hvor der er blevet skabt et grønt område, hvor Central Parks beboere kan nyde tilværelsen.
Visionen bag byggeriets lejligheder er at opføre moderne og funktionelle lejligheder, der skal danne de perfekte rammer for beboerne. Lejlighederne er opført med inspiration i pakhuse fra New York, og er varierende fra 2- til 4-værelses lejligheder der er fordelt på mellem 63 og 132 kvm. Lejlighederne har et godt lysindfald, og de fleste af dem med lys fra flere sider. Lejlighederne er udstyret med køkken og baderumsmøbel fra HTH. Badeværelserne er yderligere udstyret med vaskesøjle og klinker i bruseniche og gulv. Til alle lejligheder er der tilhørende tagterrasse, altan eller have og derudover har man adgang til en fælles tagterrasse.