DamhusParken

Området

DamhusParken er beliggende i Rødovre, som ikke er langt fra København. Boligerne ligger i naturskønne omgivelser, hvor man blandt andet har den fine Damhussø lige ved siden af. DamhusParken ligger ud til den fredede del af søen kun med en Å og sti imellem sin eksklusive bolig og den fine sø. Der er derfor en fin udsigt herover fra boligerne. 

Bor man i DamhusParken, har man endvidere alt, hvad man har behov for helt tæt på både indkøb, transport, skole og fritidsaktiviteter. I området er der yderligere en stor park, hvor der er plads til at nyde tilværelsen, og en fin legeplads, hvor områdets mindste beboere kan have det sjovt med hinanden. På Damhustorvet finder man forskellige butikker og spisesteder. Kort sagt, bor man her i flotte naturlige omgivelser, har alt hvad man har behov for helt tæt på og København lige i nærheden. 

Boligerne

Boligbyggeriet DamhusParken består af 45 eksklusive boliger, som er fordelt på henholdsvis 31 lejligheder og 14 rækkehuse. Rækkehusene er varierende i størrelse mellem 140 og 155 kvm, mens lejlighederne er mellem 118 og 134 kvm. 

Alle boligerne er udstyret med lækre designkøkkener i høj kvalitet fra den danske virksomhed Uno Form. Til alle boliger hører der 1-2 private altaner eller terrasser med den fineste udsigt over Damhussøen. Nogle af boligerne har endda egen tagterrasse. Yderligere er der gulvvarme i alle rum, indbyggede skabe, gipslofter og bad fra Dornbracht. Hver eneste bolig har desuden en gratis tilknyttet p-plads. 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *