Området
BBA 39 ligger midt på Frederiksberg i et utroligt attraktivt område omgivet af alt fra eksklusive forretninger, fantastiske gastronomiske muligheder og mange andre specialiteter. I området findes der et stort udbud af uddannelsesinstitutioner såsom CBS, KU, Landbohøjskolen samt institutioner til de yngre. Alt sammen inden for gå- og cykelafstand.
Inden for kort afstand findes der også indkøbsmuligheder og alle andre daglige fornødenheder samt fitness, svømmehal og en lang række andre sportstilbud. Frederiksberg Have ligger også lige i nærheden. Her er der skønne grønne områder og mulighed for en skøn gå- eller løbetur.
Indenfor få minutters gang fra lejlighederne kommer man til S-togs- og busforbindelser rundt i København. Hvis man er mere til at hoppe på cyklen er der også rigtig gode muligheder for det, da der er gode cykelsti forbindelser fra BBA 39 og rundt i hele København.
Boligerne
BBA 39 var oprindeligt tiltænkt som kontorejendom, men er nu forandret til 31 mindre boliger. Der er tale om en moderne trekantet bygning, som beskrives som en slags “arkitektonisk festival”. Lejlighederne er designet med det mål for øje at få så meget lys og luft ind som muligt. Dét sker gennem store vinduespartier i lejlighederne samt en række store altaner, som også bidrager til at lejlighedernes beboere kan nyde udelivet året rundt. Lejlighederne er smagfuldt indrettet og der er anvendt gode materialer.
I bygningen er der 8 forskellige lejlighedstyper, som findes i størrelserne fra 40-80 kvm. Mange af dem meget egen altan. Derudover har beboerne i alle lejlighederne i BBA 39 mulighed for at benytte 2 store tagterrasser.
Byggeriet er opført som et lavenergibyggeri med lavenergivinduer, mekanisk ventilation og et solaranlæg på taget.